Velkommen til itim Denmark

Har du nogensinde tænkt på, at godt lederskab ikke er det samme i alle kulturer? Ved du hvorfor, mange asiater mener, at deres danske kollegaer er uhøflige? Ved du, at "ja" også kan betyde "nej" eller "måske"
i andre kulturer? Hvordan finder du ud af, hvad "ja" i virkeligheden betyder?

Når man arbejder internationalt sker der ofte misforståelser i kommunikationen. Misforståelser, der skyldes kulturelle forskelle, og som koster frustrationer, tabt tid og ikke mindst penge. Virksomheder kan undgå mange misforståelser, hvis medarbejderne er bevidste om de kulturelle værdier, der ligger bag en kollega eller forretningsforbindelses handling. Arbejdsmetoder og vidensdeling er kulturelt bestemt, og hvad der virker, ønskes og motiverer i et land kan have den modsatte effekt i et andet.

Itim Denmark hjælper dig fra at have kulturforståelse til at give dig interkulturelle kompetencer og konkrete værktøjer, som gør dig effektiv og succesfuld i dit samarbejde med andre kulturer!

Kursusforløb kan kan bl.a. indeholde:

•  Indsigt i kultur og mentalitet.
•  Fortrolighed med et arbejdsredskab (Hofstedes 5-D model og Culture Clusters) som illustreres ved       konkrete eksempler fra privat- og erhvervsliv.
•  Viden om forestillinger, forventninger og handlemåder ikke kun i fremmede kulturer, men også om egen     nationalkultur.
•  Viden om hvilken indflydelse kultur har på møder, forhandlinger, ledelsesstil, feedback, vidensdeling,     kommunikation mm.
•  Hvad kendetegner en god leder, en god kollega?


Itim Denmark er en del af det verdensomspændende itim international, som arbejder ud fra Geert Hofstedes kulturteorier. Vi arbejder med kulturtræning på alle niveauer fra ledere og projektgrupper til familier, der skal ind- eller udstationeres. Vi klæder jer på alt efter jeres behov. Det kan være alt fra et 3 dages kursus til et indlæg på en intern konference.

Vi laver også internationalt anerkendte tests, hvor vi kortlægger en persons interkulturelle kompetencer
og udarbejder en handlingsplan derefter.

Itim Denmark videregiver en viden, der er dybere end "do’s and dont’s". Vi underviser i de underliggende værdier, så vores kursister forstår, hvorfor andre kulturer taler og agerer anderledes end os selv. Foruden denne viden er Vijay P. Jain ekspert i indisk kultur, og Lena Lauridsen er specialist i mexikansk kultur og udstationering.